Følg migogvejen på Facebook  

Marken er mejet og høet er høstet.

Så er tiden inde til at få ploven i jorden, som det sker på Hygum Hjemstavnsgård i weekenden.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Nu er vi klar til at sætte ploven efter veterantraktorerne. Der er begge dage pløjeopvisninger med traktorer, og søndag sætter vi også heste for ploven med præmieuddeling til hestepløjerne, lyder det i en pressemeddelelse fra hjemstavnsgården.

Søndag kl. 13.30 kommer slagteren forbi. Her vises hvordan man i gamle dage fik besøg af slagteren hjemme på gården, hvor han slagtede grisen.

Inde i det gamle stuehus laves årstidens suppe på det gamle ringkomfur, og smagsprøver uddeles, og udenfor koges der roesirup.

Smedene forsøger sig med at lave tørvekul af tørv fra Fæsted Mose, som bruges i essen. Har du knive og sakse, der trænger til at blive slebet, så står de klar til at gøre det ovre ved den gamle smedje fra Fæsted.

- Hele gården summer af liv - der bliver nok at se på, lyder det videre.

Børneaktiviteterne er der også fuld gang i. De kan komme hjem med en lille ting fra smedjen de selv har hamret lidt på, en kornbuket og mel, de selv har malet eller reb, de selv har slået.

- Kom frit frem og deltag i en fantastisk efterårsweekend sammen med os, lyder opfordringen.

(Arkivfoto: migogvejen©)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies