Resultatet i forbindelse med husstandsindsamlingen søndag for Scleroseforeningen i Vejen kommune blev det bedste nogensinde.
- Det er helt forrygende, idet vi sidste år også havde rekord med over 91.000 kr., siger formanden, Bente Fogh, Jels.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Helt nøjagtigt blev det til 96.135,75 kr., og som de senere år er der ikke så mange kontanter i indsamlingsbøsserne. Mange benytter i stedet MobilePay, ligesom nogle af vores indsamlere har suppleret med en såkaldt onlineindsamling, lyder det videre.
Bente Fogn glæder sig over resultatet og takker for støtten.
På landsplan blev resultatet 6,5 millioner kr., og pengene er øremærket til forskning i sclerose.
Billedtekst:
Pia og Kirsten er koncentreret om at tælle sammen og indberette. (Foto: Preben Rechnagel)
