Eftermiddagen i Rødding var våd - meget våd.
Der faldt mere end 20 millimeter regn forud for den planlagte open by night.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Da starten lød klokken 18 ændrede alt sig.
Pludselig skinnede solen, og det kunne ses i løbet af aftenen, hvor kun vandpytterne mindede om regnen.
Rødding Erhvervsforening kan se tilbage på en aften med masser af gæster i byen.
Der var tid til både at få noget at spise, besøge butikkerne, standene og få en snak med venner og bekendte.
(Fotos: migogvejen©)



Mange nød aftensmaden - stegt gris - hos Rødding frivillig Brandværn, der havde musik i garagen hele aftenen.

Vejret ændrede sig, så det var muligt at sidde ude og hygge sig.



Bytoget fra Vejen kunne nydes i Røddings gader.

Der blev budt på forskellige aktiviteter på standene - her hos Moderaterne.

Aftenen bød også på musik i byen.

Der var gang i tombolaen hos FDF.

Der var lejlighed til smagsprøver hos Hjørnet.

Fuglsig & Jespersen ville rykke udenfor, hvis vejret var til det - og det blev det.


Der var mange mennesker på gaden ved aftenens Rødding by night.
