Rødding Højskole modtager 34 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.
Det er penge, der skal bruges til første etape af et omfattende restaureringsprojekt.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Fondens bevilling gør det muligt at forny og udvide spisesalen og køkkenet, som er hjertet i højskolens fællesskab og daglige liv. Skolen fjerner desuden den gamle vandrehal og opfører nye glasgange, som vil forbinde spisesalen med den markante hovedbygning fra 1920, skriver fonden.
- Rødding Højskole har siden 1844 været et af fundamenterne i dansk folkeoplysning og dannelse. Det samlede projekt bevarer de fysiske rammer og ambitionen er at styrke kulturarven, som skolen hver dag formidler til elever og kursister fra hele landet, lyder det videre.
Byggeriet vil kunne gå i gang i 2026.
(Arkivfoto: LLN Press©)
