En ny lokal »perle« er nu officielt indviet.
Det skete i formiddags, hvor tre politikere »klippede snoren« eller rettere trak i snørebåndene ved Jels Voldsted.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Her er en 4,8 kilomter lang rute klar til folk, der vil ud i naturen og opleve roen.
- Der er mange, der gerne vil ud i naturen, og vandreturismen er i stadig vækst, konstaterede folketingsmedlem Anni Matthiesen (V) ved åbningen.
Hun blev suppleret af folketingsmedlem, Kris Jensen Skriver (A), der konstaterede, at ruten her er en af »Hærvejens Perler«, der er et nyt koncept, som Udvikling Hærvejen og kommunerne langs Hærvejen nu lancerer.
Stien har fået en international godkendelse.
- »Hærvejens Perler« kobler sig på Hærvejen og viser smuk natur og ekstra oplevelser frem, som man ikke nødvendigvis kommer igennem på Hærvejens vandrerute. Når ruterne certificeres hos Deutsches Wanderinstitut, får de et kvalitetsstempel, så man som gæst kan være sikker på, at ruten er tydeligt afmærket og oplevelsen er af høj værdi. Det giver tryghed og skal være med til at lokke flere gæster og lokale ud på ruterne, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
- Jeg håber, den vil tiltrække både lokale og folk udefra, dere samtidig vil besøge cafeen, handle i byen og måske overnatte her, lød det bl.a. fra borgmester Frank Schmidt-Hansen (A).
Ruten ved Jels er en af de første rundture, der kobler sig på Hærvejen.
- At gå i naturen er godt for krop og sjæl. Man kommer ned i gear og bliver nulstillet og falder til ro, noterede borgmesteren.
(Fotos: migogvejen©)
Læs mere om »perlerne« på:
images/2025/lurendrejere-25-01.jpg#joomlaImage://local-images/2025/lurendrejere-25-01.jpg?width=830&height=553