Følg migogvejen på Facebook  

Der er lagt massevis af timer bag, men nu er målet noget.

Skodborg vil om nogle år have fjernvarme i rørene.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Det har været en sej tur, hvor der er arbejdet for sagen, men nu kan vi nærmest ikke få armene ned. Det er fedt, det kunne lykkes.

Sådan lyder det fra Johan Andersen fra gruppen »Fremtidens Varme i Skodborg«.

Gruppen har i dag kunnet offentliggøre, at målet er nået, så Vejen Varmeværk kan starte anlægsarbejdet, så varme kan løbe i rørene til Skodborg.

- Arbejdet starter formentlig i augúst, og mit bedste bud er, at der er fjernvarme i alle radiatorer i 2028, lyder det videre.

Flere end 350 husstande har meldt sig til fjernvarmen.

- Dertil kommer erhvervskunderne, og der er faktisk mere industri, der har meldt sig til, end vi havde håbet, fortæller Johan Andersen.

Der skal etableres en ca. 5,5 kilometer lang hovedledning til Skodborg, og derefter skal det rundt i byen.

- Der skal faktisk laves 10 km rør i gaderne i Skodborg, noterer Johan Andersen.

Vejen Varmeværk fastholder samtidig sit tilbud til 15. marts. Her udløber kampagneperioden, hvor det er muligt at få stikledningsbidraget til halv pris svarende til 25.000 kroner, så flere kan nå at melde sig til til kampagneprisen.

(Arkivfotos: migogvejen©)


skodborg fjernvarme 24 05

Der er arbejdet hårdt for at få nok brugere til at gå over til fjernvarme, men det er nu lykkedes. Til venstre er det Johan Andersen.

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies