En ny cykelsti over kommunegrænsen mellem Vejen og Haderslev Kommuner er på tegnebrættet.
Helt konkret gælder det en cykelsti mellem Brændstrup og Gram, hvor en såkaldt afgrænsningsnotat er i høring til 19. februar.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Der arbejdes på etablering af en cirka tre kilometer lang dobbeltrettet cykelsti fordelt med to kilometer i Vejen Kommune og en kilometer i nabokommunen.
Der er udarbejdet en afgrænsningsnotat på cykelstien, der kommer til at gå mellem Låsledvej og Slotsvej.
På Låsledvej ved Gammelvej etableres en krydsningshelle, hvilket vil give de bløde trafikanter en mere sikker krydsning, hvor de kun skal krydse en vejbane ad gangen. På det sted er der mange skolebørn, som krydser vejen til og fra skole.
Krydsningshellen og vejudvidelsen etableres som en ensidig udvidelse mod øst for at undgå, at der skal arbejdes og anlægges nyt vejareal mod vest ved søen.
Stiprojektet forventes ifølge materialet til høringsfasen udført i første halvdel af 2026.
(Genrefoto: migogvejen©)
