Følg migogvejen på Facebook  

Brandfolk er ikke noget, der hænger på træerne.

Det er kvinder og mænd, der er klar til at smide, hvad de har i hænderne og rykke ud, når alarmen lyder.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Her i kommunen skal brandbilerne rykke ud indenfor fem minutter døgnet rundt alle årets dage.

Det kræver ikke alene, at brandfolkene er klar til at hjælpe ved brande, færdselsuheld med fastklemte eller forureninger.

De skal også have lov til det af deres »arbejdsgivere«, hvad enten de er ansatte eller selvstændige - og så er det i øvrigt også en livsform, der skal være accepteret af familierne.

- Vi har nogle fantastiske virksomheder, der vil lade deres medarbejdere løbe og også selvstændige, der prioriterer at løbe. Tak til dem alle, lød det bl.a. fra Peter Schmidt, kaptajn ved Skodborg frivillige Brandværn, på årets sidste dag.

Her mødtes omkring 30 nuværende og tidligere brandmænd traditionen tro på brandstationen i Skodborg for at ønske hinanden godt nytår over en kop gløgg og nogle æbleskiver.

Peter Schmidt så samtidig tilbage på et år, hvor Skodborg frivillige Brandværn - en god blanding af unge og rutinerede - kom af sted på i gennemsnit tre minutter og 23 sekunder til de 37 opgaver, der er kaldt til.

Her hjælper det gevaldigt på tiden, at flere brandmænd er beskæftiget hos naboen, Protræ, hvor det er ok, at de rykker af sted for at hjælpe i lokalområdet.

Det forgangne år bød ikke kun på positive ting. Tre tidligere brandmænd er i årets løb afgået ved døden.

(Fotos: migogvejen©)

skodborg frivillige brandvarn 23 05skodborg frivillige brandvarn 23 04

(tryk på annoncen og se mere)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies