Følg migogvejen på Facebook  

Mange familier har det svært i juletiden, hvor forventningen til gaver og hygge er stor.

Takket være en indsats fra frivillige har der været hjælp til 14 familier i det gamle Rødding kommune.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Vi har samlet ting til julehjælpen i tre uger og har oplevet en enorm opbakning, fortæller Eddie Bonnesen fra »Service Team 6630« til migogvejen.

Derfor var de 14 familier, der tegner 51 personer, inviteret indenfor for at finde ting, der kan gøre deres jul bedre.

- Vi har samlet legetøj og fået tøj og sko til at dele ud og glæde med, og takket være donationer er der også lavet en »madkasse« til hver, lyder det videre fra Eddie Bonnesen.

Der har været hjælp til projektet fra bl.a. byfesten i Rødding, og der var fredag lånt et lokale til uddelingen.

- Vi skal hjælpe hinanden, og det er virkelig blevet godt modtaget, og der er noget til både børn, voksne og enlige, forklarer Eddie Bonnesen.

Om det skal gentages næste år, er ikke afgjort, men ordene fra Eddie Bonnesen viser tydeligt, at det er noget, han satser på.

- Vi vil faktisk gerne samarbejde med andre byer om det, lyder det, inden de første familier kommer ind og kan tage ting, de ønsker og har brug for.


(billedtekst)

Betina Brammer, Kristina Fogh og Eddie Bonnesen ved fredagens uddeling til familier med behov. (Fotos: migogvejen©)


service team 24 02

Blandt gaverne var en »madkasse«.

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies