Følg migogvejen på Facebook  

På sigt skal naturgassen som varmekilde i beboelser fases ud.

Mange steder er der gang i undersøgelserne om fremtidens varme.

I Skodborg bliver det formentlig fjernvarme fra Vejen Varmeværk.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Det var den fornemmelse, der var blandt deltagerne i aftenens borgermøde i Skodborg.

- De første kontrakter er allerede kommet i hus i aften, og jeg synes, der var en virkelig positiv stemning på mødet, konstaterer Johan Andersen fra arbejdsgruppen om fremtidens varmeforsyning i byen.

Han fortæller, at der er godt 600 potentielle brugere i byen, og næsten halvdelen var repræsenteret ved aftenens møde.

- Det er virkelig positivt, at der kommer så mange sådan en aften, men forude venter der hårdt benarbejde for gruppens medlemmer, konstaterer Johan Andersen.

Nu skal der stemmes dørklokker hos de villaer og lejligheder, der ikke var repræsenteret i aften, og der kører nu en kampagne, der slutter 15. januar.

Derefter skal Vejen Varmeværk sige ja - eller nej - til at lægge varmerør ned til Skodborg og forsyne byen med varme.

Her handler det ikke om en bestemt andel af de potentielle brugere. Det handler om antal kvadratmeter, og ifølge Johan Andersen er der 12 storforbrugere i Skodborg som bl.a. boligforeningerne, skolen og hallen.

På aftenens møde var der besøg af Vejen Varmeværks direktør, Richard Sloth Nielsen.

 - Vi har kapaciteten til at forsyne Skodborg, konstaterede direktøren, der bl.a. fortalte om værket og økonomien for kommende kunder i Skodborg.

Han konstaterede samtidig, at værket faktisk også kan være leverandør til Andst og Gesten, men Skodborg har været lokomotivet og kan altså blive det næste område, der får varme fra Vejen Varmeværk.

(Fotos: migogvejen©)

skodborg fjernvarme 24 03

Interessen for fjernvarme i Skodborg er stor.

skodborg fjernvarme 24 01

Johan Andersen

skodborg fjernvarme 24 05

»Fremtidens varme i Skodborg« kunne glæde sig over stor interesse for planerne om fjernvarme.

skodborg fjernvarme 24 04

Direktør Richard Sloth Nielsen fra Vejen Varmeværk

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies