Uvejret lørdag aften var forholdsvis kortvarig, men det førte masser af skader med sig.
Det gik bl.a. hårdt ud over en ejendommen Nygaard på Tøndervej ved Øster Lindet.
Det virkede umiddelbart, som uvejret kom i et forholdsvis smalt bælte fra vest mod øst.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Hvad der konkret er kommet ved Øster Lindet, er ikke klarlagt, men det kan minde lidt om en skypumpe.
Adskillige træer er væltet, og det ene væltede ned over en bil og ramte et hus. Øverst er det muligt at se resultatet af træets møde med bilen, hvor der heldigvis ikke sad nogle mennesker.
Siloen har fået nogle underlige skader, og masser af tagplader er blæst af.
- Svinestaldene står tomme i øjeblikket, konstaterer ejeren Lars Jønsson, der lørdag aften blev kaldt til adressen.
I dag har han set nærmere på skaderne og undrer sig over den måde, som store stykker af træerne er rykket af.
- Nu må jeg have fat i forsikringen og se, hvad der skal ske, lyder det videre.
(Fotos: migogvejen©)