Sommerens store trækplaster her i kommunen har i mange år været powerpull i Sdr. Hygum.
Sådan bliver det ikke i år. Trækket er aflyst.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Traktortrækket plejer at trække tusindvis af tilskuere, men i år har arrangørerne tabt til vejrguderne.
- Det er brandærgerligt, konstaterer formanden, Martin Clausen, i et opslag på Facebook.
- Der er gennem de seneste måneder faldet helt ekstraordinært store mængder regn over området ved Sdr. Hygum, så med en stævneplads, der bogstaveligt talt står under vand og med udsigt til endnu mere regn ifølge prognoserne, er der desværre ingen mulighed for at afvikle dette års Night Powerpull i Sdr. Hygum, lyder det videre.
Aflysningen falder tidligt for at tage hensyn til alle involverede parter.
I stedet er der allerede nu slået fast, at næste års stævne i Sdr. Hygum afvikles 19. juli.
(Arkivfoto: migogvejen©)