Selvom vejret ikke just har været med Jels-vikingerne, så har flere end 4300 allerede set årets forestilling, Skjoldungen, på de fire første dage.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det danske sommervejr har de seneste uger været lunefuld, og det har både regnet og blæst, som var det efterår, men alligevel har Jels-vikingerne fået en rigtig god start.
- Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra vores mange gæster, men også fra de anmeldere, der har været på besøg. De roser historien, skuespillet, maden i Valhal, ja faktisk hele vejen rundt får vi masser af ros, fortæller Janus Harloff Lynggaard, formand for Jels Vikingespil.
Forestillingen handler om Skjoldungen Gram, der lever i skyggen af sin mægtige far. Når man er den eneste søn af den levende legende, Kong Skjold, og efterfølger til tronen, er der meget at leve op til. Men på en rejse møder den unge Gram en mystisk gammel kvinde i skoven, som kan hjælpe ham. Kvinden tilbyder Gram en ganske særlig handel, der skal hjælpe ham med at blive en god konge, men alle handler kommer med en pris.
Jels Vikingespil spiller frem til 21. juli.
(Foto: migogvejen©)
migogvejen var med ved forpremieren:
https://migogvejen.dk/byer/rodding/10552-solgte-mange-regnslag