Der kommer gang i både håndværkerne og dyrene på Hygum Hjemstavnsgård i Sdr. Hygum her i weekenden.
Programmet byder på både »Landsbyen i arbejde - håndværk« og »Historisk Dyrskue«, hvor sidstnævnte dog kun er søndag.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
På det historiske dyrskue præsenteres de gamle husdyrracer.
- Her kan man se, hvordan de fleste husdyr så ud for 100 år siden. Til at give karakteristik af dyrene kommer til kvæg Erik Ørnsbjerg og til hestene Karen Dam, lyder det i en pressemeddelese fra hjemstavnsgården.
Dyrskuetalen søndag bliver holdt af forstander på Kjærgård Landbrugsskole, Lasse Iversen Hansen.
- Hele weekenden kan man gå rundt og snuse til, hvad der dengang blev lavet på gårdene. Hjemstavnsgården summer af liv og glade dage med arbejde og snak, lyder det videre.
(Arkivfoto: migogvejen©)