Så er madpakkehytten i Sommerlystskoven i Rødding indviet.
Det skete ved et uformelt arrangement lørdag formiddag, hvor bestyrelsen for Forum Rødding kunne glæde sig over større deltagelse end ventet - der måtte faktisk hentes ekstra forsyninger.
Jesper Petersen fra Forum Rødding fortalte om projektet, der faktisk har været flere år undervejs, men nu står hytten klar til, at den kan benyttes af alle.
Der er reelt tale om et kommunalt projekt, men det er Forum Rødding, der har været tovholder omkring hytten og arbejdet med at skaffe de næsten 100.000 kroner, projektet løber op i.
Flere lokale har støttet, men Friluftsrådet har været den største giver med halvdelen af beløbet.
Selve byggeriet er foretaget af elever på Troldkærskolen ved Jels.
Efter talerne kunne deltagerne få lov at afprøve hytten og smage på de pølser og brød, der var varmet på grillen, der står foran hytten, der nu kan bruges.
Ud over hytten er der også foretaget andre forbedringer omkring bl.a. stierne i skoven.
(Fotos: LLN Press©)