250 medlemmer er der i Sjov motion i Jels, og der er forskellige aktiviteter alle ugens syv dage.
migogvejen var forbi, hvor der i det ene rum var 35 mænd, der med stor overblik blev undervist af Erling Dammose.
Mændene lavede motion ved flere stationer, hvor de kæmpede for sjov med hinanden og drillede hinanden.
Der var en super god stemning og masser af sjove bemærkninger i luften.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
I det andet rum var der 30 kvinder og mænd, der lavede stolegymnastik, som blev styret af Jette Scmidt. Med hendes store erfaring fik hun dem til alle øvelserne ved at de holdte balancen via stolen. Gymnasterne fortalte, at der var stor tryghed ved at have en stol, man kunne holde ved.
En gymnast, Henning fra Sommersted, fortalte, at han i september 2023 havde fået en stor blodprop i hjernen og var blevet lam i venstre side, og da han i februar kom til Jels Sjov motion, kunne han ikke selv gå op af trapperne. Men her i maj måned kunne han selv tage trapperne uden hjælp.
Flere kom fra andre byer som Sommersted, Rødding, Vamdrup, Mølby og Lunderskov og de føler, det er hyggelig og sjovt i Jels.
Efter en times hård motion er der kaffe til alle og hyggeligt samvær og historier.
Udover aktiviteterne hver dag i ugen har Sjov motion også udflugter. Næste gang gælder det en rundvisning hos Bestseller.
(Fotos: Bettina Vaaben©)