Brødrene Bønny og Brian Lillelund fra Lillelund Julemuseum ved Brørup er på plads ved årets julemesse i MAIGON i Grindsted her i weekenden.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
De to 38-årige enæggede tvillinger har en stand på julemessen. Derud over har de også har lavet en udstilling for Hr.P og City Restaurant. De har også dekoreret café-området og scenen i hal 1 og 2.
De to brødre er blandt andet kendt fra TV2's udsendeler om julebrødrene.
Det er dog ikke første gang, brødrene laver udstillinger og dekoreringer, men det er første gang, de har været med i Grindsted.
Da Netavisen Grindsteds redaktør fredag først på aftenen var i MAGION for at tale med brødrene, fortalte Bønny at han havde haft sommerfugle i maven og nærmest ikke kunne sove fra torsdag til fredag, fordi han skulle over og lave stand og pynte op i MAGION. Torsdag startede de to brødre med at gøre standen klar, og hele fredag har Bønny gået og pyntet op, mens Brian har passet brødrenes julemuseum i Brørup, hvor sæsonen netop er startet.
- Johnny Hansen inviterede os til at udsmykke og promovere Julemessen i Grindsted. Vi var ikke i tvivl om, at vi skulle sige ja. Der er efterhånden ikke ret mange julemesser tilbage. I vores barndom kom vi ofte på julemesserne tit i Bramming og Esbjerg forklarer brødrene.
- Det har givet os rigtig mange gode minder.
- Vi vidste ikke, der var en julemesse i Grindsted, og vi er meget spændte på, hvor meget vi får solgt fra vores stand, hvor vi sælger forskellige juleting. Der har været en fantastisk stemning her ovre, mens vi har stillet op. Folk har været så positive. Jeg har gået og hyggesnakket med de andre udstillere forklarer Bønny, der tilføjer, at det har været helt fantastisk og folk har været søde. Der har også være god respons på, at vi har været i TV forklarer Bønny.
Bønny og Brian var torsdag inde hos City Restaurant, hvor de spiste, for det er rart lige at have fornemmet stemningen hos dem, inden udstillingen skulle sættes op.
- Maden var i øvrigt fantastisk, og det var en rigtig flot restaurant forklarer Bønny.
- Vi har også været forbi Hr. P, men det er mere Brians tøjstil mener Bønny, for Brian er mere konservativ med hensyn til farver og look med klassiske farver.
- På vores stand har vi forsøgt at lave en miniudgave af vores julebutik med masser af stemning. Her sælger vi forskellige pakker. Den mekaniske nisse, der er på standen, plejer at være i vores julebutik. Brian har taget 24 af de 600 julekalendere med. Lørdag er det Brian der er på Julemessen mens Bønny passer museet, og søndag skifter de, så det er Bønny, der er på julemessen, mens Brian passer museet. Begge dage har vi også en trædrejer, Iben, med på vores stand, fortæller brødrene.
- Vi har også været nede i midtbyen, hvor vi har været inde i forskellige butikker, og man kan tydeligt mærke, at de gerne vil kunderne - de er så søde og imødekommende. Jeg har næsten ikke kunnet sove af spænding, gået frem og tilbage på værkstedet. Jeg har glædet mig helt vildt til at skulle her over og lave udstilling og har aldrig haft det sådan før et julemarked. Jeg har følt mig hjemme, og hvis vi ikke skulle bo i Brørup, ville Grindsted være et sted jeg godt kunne tænke mig at bo fortæller Bønny.
Julemessen i MAGION holder åben igen søndag, hvor de mere en 60 udstillere er klar med masser af inspiration og tilbud til hele familien. Du kan også møde julemanden og drillenissen Spilop.
(Tekst og foto: Rene Lind Gammelmark/Netavisen Grindsted)