Temperaturerne er på vej nedad, og det kan være køligt ude.
Og da ikke mindst, når man sidder i en kørestol.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det ved kørestolsbrugere og personale på plejecentret Lundtoft i Brørup, men nu er der gjort noget.
Det er takket være Røde Kors-nørklergruppen, der i morges kiggede forbi Lundtoft og forærede centret 13 tæpper.
Santidig kom de mange frivillige skubbere fra Ældre Sagen, der hver torsdag giver kørestolsbrugerne en tur ud i det fri.
- Det er en gave, vi er rigtig glade for. Det betyder meget, at de kan komme ud i al slags vejr, lød det fra centerleder Birgitte Læborg.
Det er centrets medarbejder, Birgitte Muurholm, og lederen af de flere end 20 nørklere, Marie-Luise von Einem Petersen, der har lavet aftalen om de farvestrålende tæpper.
Marie-Luise von Einem Petersen fortæller, at der også er tæpper på vej til Fredenshjem.
Skulle nogen ligge inde med garnrester, er nørklergruppen også gerne aftager.
(Fotos: migogvejen©)
Birgitte Muurholm og Birgitte Læborg glæder sig over de farvestrålende tæpper, som Marie-Luise von Einem Petersen kom med fra de lokale nørklere.