Flagene var på plads, og der var bobler i glassene.
Kort sagt var der lagt op til ekstra hygge ved plejehjemmet Lundtoft i Brørup i det fine vejr i formiddags.
Der var nemlig noget at fejre.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Tilbage i 2000 fik plejehjemmet takket være penge fra Fonden Stens Legat fra Brørup penge til en ottekantet hytte.
De mere end 20 år har ikke gået ubemærket hen - det trængte til en kærlig hånd.
Det har det fået, og det skulle markeres med beboere og brugere af demensdaghjemmet.
Og det bruges flittigt, men nu bliver det endnu mere hyggeligt at komme op i.
- Det er et skønt lille hus, der bare forlænger sommeren, og det var også sådan, lysthuse var tænkt tilbage i 1500-tallet, hvor man så de første lysthuse i Danmark, lød det fra områdeleder Bettina Rimdal, der holdt genindvielsestalen.
Hun fortalte, at Rosenborg Slot oprindeligt var bygget som et af kongens lysthuse.
- Vores lysthus har hverken tårne eller spir, men masser af hjerterum.
- Jeg ønsker, at hele Lundtoft får glæde af huset, og at der bliver mange gode stunder med hygge, samvær og masser af grin, noterede Bettina Rimdal, inden der kunne skåles for renoveringen.
Og ingen tvivl om, at lysthuset vil blive brugt flittigt at beboere og brugere.
For en sikkerheds skyld er huset låst af.
(Fotos: migogvejen©)