Følg migogvejen på Facebook  

Intet kommer af sig selv - heller ikke haverne ved Sønderskov.

Her er det en række frivillige, der sørger for at pleje haverne, og de havde måske fået en ekstra omgang inden dagens overrækkelse.

 

(læs videre under annoncen)

Toyota - 2022

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Overrækkelse af et diplom fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur som bevis på, at haven er en af de 17 vigtigste i landet.

- Det er fascinerende med så mange ildsjæle, der lægger så mange frivillige kræfter i arbejdet, lød det fra Kirsten Lund-Andersen fra landsforeningen i forbindelse med overrækkelsen.

Beviset på, at herregårdshaven og folkehaven på Sønderskov er blandt »Danmarks betydningsfulde haver«.

Diplomet blev overrakt til Irene Hansen, Brørup, der har arbejdet frivilligt i haverne i 15 år og er i arbejde flere dage om ugen.

- Det er rigitgt hyggeligt at være hernede, og vi nyder det sociale i det, siger Irene Hansen til migogvejen.

Om haverne på Sønderskov skriver Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur:

»I begyndelsen af 1990’erne blev Sønderskov Museum etableret i den gamle hovedbygning på herregården Sønderskov. Samtidig blev Sønderskov Folkehave anlagt med inspiration fra barokhaven. Haven blev anlagt i barokhavens symmetriske formsprog med mange små dyrkningsparceller på hver side af en hovedsti. Dyrkningsparcellerne var omgivet af lave buksbomhække.

Siden begyndelsen har haven været holdt vedlige af frivillige ildsjæle, som hver især dyrker en af de små parceller. Her dyrkes grøntsager, som de frivillige kan høste, og museets restaurant, Herregårdskælderen, høster også friske urter og grøntsager til køkkenet. Hele området fremtræder velholdt, frodigt og inspirerende.

Haven og stedet har stor betydning for hele egnen omkring herregården Sønderskov, for udover at der dyrkes grøntsager, dyrkes der også fællesskab og socialt samvær.

Når man besøger Sønderskov Folkehave, er det meget nærliggende også at kigge på herregårdshaven med plæner, hække og voldgrave. Her står borde og bænke, hvor man er velkommen til at spise sin medbragte madpakke.

Det må her bemærkes, at Museet på Sønderskov ejer Nordeuropas største samling af barokke havevaser. De er fundet ved en arkæologisk udgravning på Sønderskov selv. Man kan derfor se nogle af disse krukker udstillet lige foran den have, hvor de har stået oprindeligt.

Endvidere er der Hjortehaven, der er lig med skovparten syd for herregården: Sønderskov, som simpelt hen har givet navn til herregården. Her stod tidligere gamle træer. Men det meste væltede i stormen i 1999, og man kan nu se en skov i genvækst, med 5-10 m høje træer. Gennem arealet er der åbnet stier. Her løber også kildevand ud fra bakkerne. I vådt vejr er det altid en god idé at medbringe fornuftigt fodtøj.«

(Fotos: migogvejen©)

 

sønderskov diplom 22 01

Museumsinspekør Nick Schaadt bød velkommen til overrækkelsen.

 

sønderskov diplom 22 02sønderskov diplom 22 03

Margrethe Floryan og Kirsten Lund-Andersen repræsenterede Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

 

sønderskov diplom 22 04sønderskov diplom 22 06

Irene Hansen fik overrakt diplomet. Hun er her omgivet af Kirsten-Lund Andersen, Nick Schaadt og Margrethe Floryan. 

 

sønderskov diplom 22 07