Følg migogvejen på Facebook  

Mange har fået glæde af forskellige hjælpepakker i coronatiden. Det gjorde Lillelunds Julemuseum i Sønderskov ikke.

Det kan mærkes på økonomien på det karakteristiske museum.

 

(læs videre under annoncen)

Dagli-Brugsen - 22-21

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- 1200 besøgende i 2021 og uden hjælp fra hjælpepakke under corona. Det har ramt os dybt, og de seneste to år har vores drømme fået et økonomisk knæk, konstaterer brødrene bag museet, Benny og Brian Lillelund.

Det har fået brødrene til at rydde op.

- Drømme koster. Derfor åbner vi et stort loppeudsalg i et lokale ved siden af julemuseet skærtorsdag, fortæller brødrene.

- Vi har valgt at tømme vores ene store - hemmelige - loft og fundet en masse. Det er alt fra stole til nips og krukker, og selvfølgelig er der også juleting imellem, både gammelt og nyt.

- Coronakrisen betyder, at vi må kæmpe lidt mere for vores julemuseum med et stort fald i besøgene i forhold til tiden før coronaen, konstaterer Benny og Brian Lillelund.

Også selve museet kan besøges i påsken fra torsdag til søndag.

(Arkivfoto: migogvejen©)