Der skæres nu ned i antallet af vaccinationssteder mod covid-19.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
13. februar udløber den aftale, Region Syddanmark indgik i december 2021 med Carelink og VaccineDanmark om vaccinationshjælp seks steder i regionen, og det fører til lukninger.
- Det sker, fordi langt de fleste syddanskere nu har fået tredje vaccination mod covid-19, og behovet for vaccinationssteder er dermed faldende. De private aktører har derfor sidste åbningsdag i Varde, Grindsted, Assens, Brørup, Haderslev og Fredericia 13. februar, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Godt 800.000 syddanskere har nu fået deres 3. vaccination. De fleste fik den i løbet af november og december, hvor regionen indgik vaccinationsaftaler med både de praktiserende læger, apoteker og to private aktører.
Siden nytår er efterspørgslen på vaccinationer faldet markant.
- Region Syddanmarks vaccinationssteder vaccinerede i uge fem ca. 11.000 borgere mod covid-19, men havde kapacitet til at vaccinere 50.000. På grund af den nedadgående efterspørgsel har regionen derfor valgt, at samarbejdet med de private aktører, Carelink og VaccineDanmark, om vaccination ophører i Varde, Grindsted, Assens, Brørup, Haderslev og Fredericia, når kontrakten med dem udløber, lyder det videre.
(Genrefoto: LLN Press©)