Så er det slut med valgpropaganda ved Brørup Svømmebad.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Omtalen på migogvejen i går om, at Jørgen Thøgersen (A) skulle pille sine valgplakater ned, fordi han ikke havde spurgt om lov, mens Jens Åge Larsen gerne måtte hænge der, fik mange op i det røde felt.
Jørgen Thøgersen fjernede sine valgplakater fra hegnet omkring den selvejende institution.
I dag fulgte Jens Åge Larsen (V) så trop:
- Brørup Svømmebad skal ikke sættes i dårligt lys omkring valgplakater, så derfor fjerner jeg mine, noterede Jens Åge Larsen overfor migogvejen i eftermiddag.
Her fjernede han sine plakater, selvom svømmebadets formand, Kristian Sjelborg, ellers havde givet ham lov til at hænge dem op.
- Nu finder jeg et andet sted til valgplakaterne, siger Jens Åge Larsen, der tidligere har siddet i svømmebadets bestyrelse i 15 år og heraf været formand i otte år.
Der var også en valgplakat med Morten Thorøe på hegnet, og den er også væk. Det var faktisk også Jens Åge Larsen, der havde hængt den op.
(Foto: migogvejen©)
migogvejen skrev allerede tirsdag om striden om valgplakaterne ved Brørup Svømmebad:
https://migogvejen.dk/brorup/6034-piller-plakater-ned
(tryk på annoncen og se mere)