Brandfolkene i Brørup har haft en travl start på året.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Ni gange har der været bud efter brandfolkene, men i langt de fleste tilfælde har det været uden grund i form af otte ABA-alarmer.
Enten har rengøringen eller håndværkere været årsag til en udrykning.
Det handler om alarmer fra virksomheders/institutioners ABA-alarmer - automatiske brandalarmeringssystemer.
Her er alarmerne ved en fejl blevet aktiveret - altså en blind alarm uden brand.
Fire gange har der i år været afgang til slagteriet i Brørup, og senest kom der en alarm fra og dermed en udrykning til Aktivitetscentret Fredenshjem i Brørup (billedet).
Yderligere har der været ABA-alarmer fra Davidsen i Føvling, Styropack ved Glejbjerg og Medius i Holsted.
Ved blinde alarmer kan TrekantBrand sende en regning til stedet for den forgæves udrykning.
Ud over de mange ABA-alarmer har der været et færdselsuheld ved Gjerndrup.
(Foto: LLN Press©)