Følg migogvejen på Facebook  

Coronaen sendte en hel årgang på Brørupskolen hjem.

 

(læs videre under annoncen)

Tove Klose NY

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

Det skete, efter skolen lørdag aften fik en melding om, at en instruktør i Brørup Skyttekreds var testet positiv.

Femteklasserne på skolen var onsdag og torsdag til skydning, og derfor blev der reageret.

- Vi holdt et krisemøde og besluttede, at hele årgangen skulle selvisoleres, til de kunne fremvise en test, der viste, de ikke var smittet, fortæller skoleleder Helle Lauridsen til migogvejen.

Eleverne skulle således ikke møde mandag.

- Allerede mandag morgen kom de første svar, og der kom flere mandag formiddag, så vi valgte at åbne igen tirsdag, hvor langt de fleste kom. Onsdag var alle tilbage, og ingen var smittet, forklarer Helle Lauridsen.

De lærere, der deltog ved skydningen, er også testet, og de er heller ikke ramt af corona.

Mistanken i starten af ugen betød ifølge skolelederen, at der blev sat endnu mere fokus på rengøringen.

- I hele perioden har vi kun haft en, der er testet positiv. Det var en ansat, der ikke har med elever at gøre, noterer Helle Lauridsen.

(Foto: LLN Press©)

 

migogvejen skrev om lukningen af Brørup Skyttekreds:

https://migogvejen.dk/nyheder/sport/4130-corona-lukker-klubben