- Centralistisk og en dårlig ide.
(læs videre under annoncen)
Sådan lød det fra Knud Peter Wad (C) i byrådsssalen, da den fremtidige struktur for Holmeå Børnecenter var på dagsordenen.
- Det er en dårlig ide at lade Brørup-lederen overtage ledelsen og dermed være leder over fire matrikler på en radius på 17 km og for spædbørn i Hovborg og 9. klasse i Brørup, påpegede den konservative politiker.
Han kæmpede dog forgæves.
Sammen med sine tre partifæller og Martin Boye (I) var de ene om at stemme for et ændringsforslag, så sagen kunne udsættes, til der ligger en ny sammenhængsplan for 0-18 års området.
De øvrige stemte imod, så der er lagt op til en fælles ledelse mellem Holmeå Børnecenter og Brørupskolen pr. 1. januar 2021.
Sagen sendes nu i høring og skal igen behandles i udvalget for skoler og børn 27. oktober og efterfølgende i økonomiudvalget og byrådet.
(Foto: LLN Press©)
migogvejen har tidligere omtalt sagen:
https://migogvejen.dk/brorup/3683-skoler-laegges-sammen