Følg migogvejen på Facebook  

Byrådet har sagt god for, at Kærvej ved Brørup kan istandsættes og udvides, hvor etape et af to iværksættes nu - til glæde for mange utrygge borgere.

 

(læs videre under annoncen)

Toyota Aygo

(gælder det biler, så tryk på annoncen)

 

 

 

Byrådet har i det fremrykkede budget for 2020 og 2021 afsat i alt 8,6 millioner kroner arbejdet.

Som følge af Corona-situationen er det besluttet, at projektet skal fremrykkes og igangsættes hurtigst muligt.

Kærvej forbinder den sydøstlige del af Brørup fra Ladelundvej med Esbjergvej, hvorfra der er forbindelse mod øst og vest til motorvejstilslutningsanlæggene i Brørup og Vejen.

I forbindelse med elektrificering af banen mellem Kolding og Esbjerg blev broen under banen ombygget til et moderne tværprofil, så den blev passabel for lastbiler og varebiler.

Det har flyttet en del trafik, så trafikbelastningen på vejen er steget fra 458 biler i døgnet i 2012 til 1245 biler i døgnet i 2017.

Lastbilprocenten er ligeledes steget fra 9,7 procent til 13,2 procent.

Vejens tværprofil med ca. 4,40 m asfaltbelægning og smalle rabatter uden egentlig vejafvanding er ikke tidssvarende i forhold til trafikkens art og størrelse.

Der kommer derfor jævnligt henvendelser fra borgere og trafikanter om, at vejen er utryg at færdes på.

Teknik & Miljø anbefaler, at vejen udvides til 2 x 3,0 m kørebane og 2 x 1,20 m cykelbane til cyklister og bløde trafikanter, i alt 8,40 m asfaltbelægning.

Hele vejstrækningen fra Ladelundvej i syd til Esbjergvej mod nord er ca. 1,6 km.

Projektet opdeles i to etaper.

Etape 1 omfatter ca. 400 m vej syd for broen og ombygning af vejtilslutningen ved Ladelundvej.

Etape 2 omfatter ca. 950 m vej nord for broen og ombygning af vejtilslutningen ved Esbjergvej.

I perioden fra 2015 til 2019 er der registreret to uheld i krydset, heraf et med alvorlig personskade.

Krydset bør derfor trafiksikres under hensyntagen til, at trafikstrømmene mødes i et firbenet kryds.

Udgiften til etablering af et helleanlæg på Esbjergvej eller en rundkørsel anslås til ca. 4,0-4,5 mio. kr.

Udgiften til gennemførelse af etape 2 anslås til ca. 3,4 mio. kr. eksklusiv trafiksikring af krydset ved Esbjergvej.

Der frigives nu et rådighedsbeløb på 2,1 mio. kr. med tilhørende anlægsbevilling til gennemførelse af projektets etape 1.

Rådighedsbeløb på 3,4 mio. kr. til projektets etape 2 vil senere blive søgt frigivet.

(Arkivfoto: LLN Press©)