Følg migogvejen på Facebook  

Slots- og Kulturstyrelsen uddeler hvert år op til tre millioner kroner, der går til at redde arkæologiske spor og fortidsminder, som er i fare for at forsvinde.

I år får otte kulturhistoriske museer midler fra puljen - bl.a. Museet på Sønderskov.

 

(læs videre under annoncen)

377x300 Knudsen Porte ny

(læs mere om mulighederne ved at trykke på annoncen fra Knudsen-Porte)

 

 

 


Året rundt er arkæologiske fund, lokaliteter og fortidsminder i Danmark i fare for at gå til grunde på grund af vejr og vind, skybrud, stormflod, erosion eller dyrkning af jorden.

- I sådanne tilfælde har de kulturhistoriske museer, som står for arkæologiske udgravninger, bevarelse og formidling af vores fælles kulturarv, mulighed for at søge midler hos Slots- og Kulturstyrelsen, så de kan udgrave fund og registrere og indsamle viden, der ellers ville gå tabt, skriver Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse.

I år er der søgt om midler fra danske museer til 14 forskellige lokaliteter, som Slots- og Kulturstyrelsen i samråd den Arkæologiske Arbejdsgruppe, der rådgiver styrelsen om blandt andet prioriteringer af tilskud til arkæologiske undersøgelser, har vurderet.

Enhedschef Dorte Veien Christiansen, Slots- og Kulturstyrelsen, siger:

- I Slots- og Kulturstyrelsen har vi i vores bevilling mulighed for at afsætte midler til hurtig udrykning, når vores fælles kulturarv er truet. Det er nogle meget interessante lokaliteter, vi kommer til undsætning i år, hvor museerne vil sikre fund, der fortæller vigtige historier om vores fælles fortid.

Samlet set ansøgte museerne i 2020 om midler for i alt 7,1 millioner kroner, hvor Slots- og Kulturstyrelsen har tilldelt de otte udvalgte lokaliteter i alt tre millioner kroner.

De otte lokaliteter, der bliver afdækket i år, er fordelt på følgende museer, Nordjyllands Historiske Museum, Museum Østjylland, Viborg Museum, Museum Thy, Museum Vestsjælland, Museum Sydøstdanmark, Sydvestjyske Museer og Museet på Sønderskov.

- Vi får tilskud til 2-3 ugers undersøgelse af nogle hegn ved Fæsted, hvor guldskatten blev fundet, fortæller Lars Grundvad fra Museet på Sønderskov til migogvejen.

(Arkivfoto: LLN Press©)