Følg migogvejen på Facebook  

Vejen Kommune genåbner tirsdag de tre genbrugspladser i Brørup, Rødding og Vejen, men der lukkes ind i hold.

 

(læs mere under annoncen)

Tove Klose

(gælder det en tandlæge, så tryk på annoncen fra Tove Klose)

 

 

 

- Det er glædeligt, at vi nu har mulighed for at efterkomme ønsket om at åbne genbrugspladserne. Borgerne kan nu komme af med det affald og genbrug, som opstår i hjemmene efter rengøring, oprydning og småprojekterne derhjemme, som der er tradition for her i forårstiden, siger Peter Hansen, chef i afdelingen for Teknik & Miljø i Vejen Kommune i en pressemeddelelse.

Da borgerne ikke har haft mulighed for at komme på genbrugspladserne siden 14. marts, forventes det, at der kommer mange.

Der kan derfor opstå kø ved genbrugspladserne, og man skal nok forvente at væbne sig med tålmodighed, hvis der er kø.

For at gøre besøget på genbrugspladsen så hurtigt som muligt skal man pakke og sortere materialerne så godt som muligt hjemmefra og efter, hvordan containerne er opstillet på den enkelte genbrugsplads.

Holder man i kø ved pladserne, skal man blive i bilen, indtil det bliver ens tur til at komme ind på pladsen. Hvis man kan vente nogle dage med at komme på genbrugspladsen, kan man overveje det, så det største pres og ventetid er overstået.

Du kan læse åbningstiderne på genbrugspladsen, samt hvordan containerne er opstillet på den enkelte genbrugsplads på dette link https://vejen.dk/borger/natur-miljoe-og-energi/affald-og-genbrug/genbrugspladser/

Genbrugspladserne åbnes med de normale åbningstider. Der vil være adgangskontrol på pladserne, og der vil maksimalt være mulighed for fem biler på pladsen ad gangen.

Den begrænsning er lavet for at sikre, at der ikke opstår risiko for smitte borgerne imellem og for at sikre medarbejderne på pladserne.

Alle medarbejdere vil bære handsker, og det vil vi opfordre alle, der kommer på pladserne, til også at gøre.

På pladserne skal man holde afstand til hinanden og følge medarbejdernes anvisninger.

Herved kommer besøget på genbrugspladsen til at være så sikkert og smidigt som muligt.

- Vi glæder os til at se jer på genbrugspladserne, og lad os alle passe på os selv og hinanden, lyder opfordringen.

(Dronefoto: LLN Press©)

 

 

nyhedsbrev luft