Mange arbejder i øjeblikket hjemmefra - det gør også nogle af spejderne.
(læs mere under annoncen)
(gælder det en tandlæge, så tryk på annoncen fra Tove Klose)
De blå spejdere i Brørup, Nørbølling Gruppen, må ligesom så mange andre ikke mødes i denne tid.
Derfor har lederne besluttet at give deres medlemmer muligheden for at tage mærket »hjemnespejd«.
- Der bliver lagt opgaver op løbende på vores hjemmeside, som er inddelt i aldersgrupper. Man skal så have løst mindst 10 opgaver. Spejderen skriver det i et afkrydsningsskema, som man afleverer til sin leder, når vi ses igen, og her får spejderen udleveret sit mærke, fortæller Majbritt Rygaard Nielsen til migogvejen.
- Vi tænkte, at spejderne har brug for lidt at bruge tiden på nu, hvor hverdagen er lidt anderledes, lyder det videre.
En del af opgaverne løses udendørs i haven eller skoven.
Der lægges op til, at de løses alene eller med hjælp fra forældre eller søskende.
Opgaver kunne være at finde forårstegn i haven/skoven, gåtur på 5 km, fold en kop af papir, samle affald i skoven, ringe til en ven, bygge da Vinci bro med tændstikker eller lave et bål i haven.
- Vi håber, at rigtig mange spejdere får glæde af forløbet og kan give lidt glæde og adspredelse i hverdagen, noterer Majbritt Rygaard Nielsen.
(Illustration: DDS-spejderne i Brørup)