Følg migogvejen på Facebook  

Fundet af guldet ved Fæsted har fundet plads på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over de mest interessante fund, arkæologer ved danske museer har arbejdet med i året, der går på hæld og også et fund, medarbejderne på Museet på Sønderskov er særdeles stolte over og som tidligere omtalt har lavet en bog om.

Hvor højt det spektakulære fund er på listen, står hen i det uvisse, da der er tale om en såkaldt uprioriteret liste. Betingelsen for at optræde på listen er, at fundet kommer fra en ny arkæologisk udgravning, eller at der er tale om naturvidenskabelige undersøgelser, der tilfører betydelig ny viden til arkæologien og Danmarks kulturhistorie.

Om guldskatten fra Fæsted skriver styrelsen blandt andet:

»Med hele 1,46 kg guld er Fæsted-skatten den største guldskat fra vikingetiden, der til dato er fundet i Danmark.

Allerede i sommeren 2016 fandt detektorgruppen »Team Rainbow Power«, hvad der hurtigt blev kendt som Danmarks største guldskat, på en sønderjysk mark i Vejen Kommune.

Siden har arkæologer fra Museet på Sønderskov foretaget en udgravning af en større del af marken. Og her har de ikke blot kunnet finde flere dele af den store skat, de har også gjort fund, der indikerer, at det ikke er helt tilfældigt, at det var netop her, skatten blev begravet.

Det står nu klart, at den fulde skat, hvoraf 1,46 kilo er guld, består af en halskæde, otte armringe, en pragtfibel (en slags broche), vedhæng med og uden stene, guldperler, betalingsguld og sølvsmykker og klippede mønter fra Mellemøsten.

Skatten har været gravet ned ved en port, der har tilhørt en rig gård, som har haft en meget central placering lige ved Hærvejen og med let adgang til nogle af vikingetidens vigtigste byer som for eksempel Ribe, Jelling og Hedeby. Flere af skattedelene viser da også en nær kontakt til det rigeste miljø i den største danske handelsby, som Hedeby var på den tid.

Arkæologer fra Museet på Sønderskov har beskrevet, at de mange rigdomme kan have været en gave fra Gorm den Gamle til en magtfuld allieret i kampen om at vinde kongemagten i 900-tallet. Den magtfulde allierede kunne meget vel være Ravnunge Tue, hvis navn går igen på flere runesten, og som formentlig har været med til at bygge dronningehøjen i Jelling.At skatten på et senere tidspunkt er blevet begravet, kan hænge sammen med en efterfølgende strid mellem Gorm den Gamles søn, kong Harald Blåtand, og den tysk-romerske Kejser Otto II.

 

(Foto: Nick Schaadt, red. BCgrafik for Museet på Sønderskov)