Følg migogvejen på Facebook  

Arbejdet med at ændret Byagervej i Brørup til til en 2 minus 1 vej med indsnævringer og en hævet flade ved indkørslen til skolen er nu færdigt.

 

(læs mere under annoncen)

Tove Klose

(gælder det en tandlæge, så tryk på annoncen)

 

 

 

Det har længe været et ønske fra Brørup Skole, at de eksisterende forhold for cyklister ved Brørup Hallerne forlænges frem til Brørup Skole.

Kun på strækningen mellem Stadionvej og Brørup Hallerne har der indtil nu været cykelbaner, men det er der nu ændret på.

Nu fortsætter cykelbanerne som en 2 minus 1 vej mellem Brørup Hallerne og Tuesbølvej, og samtidig er der etableret et sikret krydsningspunkt ud for Brørup Skole samt hastighedsdæmpende tiltag pr. 150 m på 2 minus 1 vejen.

- Det har længe været et stort ønske fra forældrene i Brørup at få forbedret trafiksikkerheden på Byagervej. Det er derfor superfedt, at vi nu har fået synliggjort elevernes krydsning med den røde asfalt og også har fået forlænget cykelstierne, siger leder af indskolingen på Brørup Skole, Jesper Skou Bendixen, i en pressemeddelelse.

Særligt om morgenen har det ifølge afdelingslederen været utrygt for de mange små og store cyklende skolebørn at færdes på Byagervej.

Projektet er udført efter ønske fra Brørup Skole og er også medtaget i Vejen Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2019-2022.

- Cykelfaciliteterne skulle gerne få cyklisterne til at føle sig langt mere trygge og forhåbentlig også få endnu flere til at cykle til og fra skole. Vi vil rigtig gerne lave flere 2 minus 1 veje rundt i kommunen og skal jo også til næste år i gang med 2 minus 1 vejen mellem Vejen og Andst. 2 minus 1 veje er langt billigere at anlægge end dobbeltrettede cykelstier, og man får dermed flere kilometer »cykelsti« for pengene, fastslår formanden for udvalget for Teknik og Miljø, Vagn Sørensen (V).

Samtidig viser en ny dansk undersøgelse, at 2 minus 1 vejene reducerer antallet af ulykker med 29 procent (Fra Vejen Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2019-2022).

En tælling foretaget i 2017 viser, at der på hverdage i snit kører omkring 1.300 biler på Byagervej.

Gennemsnitshastigheden er i 40 km/t-zonen ud for skolen målt til 36,8 km/t. Det er dog også konstateret, at 15 procent af bilerne kører med hastigheder omkring de 50 km/t.

Der er dog ikke registreret uheld på strækningen i perioden 2014-2018.

(Fotos: LLN Press©)

 

Fakta:

På en 2 minus 1 vej er der kun ét spor for bilisterne, selvom der er trafik i begge retninger. Vejtypen anlægges derfor kun på veje med begrænset trafik.
Det, der gør vejen mere tryg at færdes på, er, at kantbanerne er ekstra brede, så der er bedre plads til cyklister og fodgængere. Kantbanerne kan også bruges som vigeareal, når to biler møder hinanden, men bilisten vil skulle sænke hastigheden, hvis der er bløde trafikanter på kantbanen.
Gode råd til bilister på en 2 minus 1 vej:
Kør på midten af vejen og træk kun ud på kantbanen, hvis der er modkørende bilister. Sæt farten ned, så du kan nå at reagere i god tid på modkørende. Vær opmærksom på cyklister og fodgængere - især hvis du skal passere en modkørende bilist.
Kør på kantbanen, som du ville køre på enhver anden vej, men vær opmærksom på, at du skal dele området med andre trafikanter. Sæt farten ned, hvis du skal passere en fodgænger, der går på kantbanen.

 

byagervej 19 03byagervej 19 03