Følg migogvejen på Facebook  

LAG Vejen-Billund har bevilget 127.780 kroner til Assersbølgård ved Lindknud.

 

(læs mere under annoncen)

Nørregaard biler - bund

 

 

Pengene er bevilget til etablering af bed and breakfast og ferielejligheder på stedet.

»Jakob Pedersen har købt den gamle kostskole Assersbølgård ved Lindknud og ønsker at indrette den til bed and breakfast, ferielejligheder og event og aktivitetsområde for både turister, virksomheder og foreninger.

For at nå i mål med dette er det nødvendigt, at der igangsættes renovering af eksisterende værelser fra kostskoletiden, indretning af ferielejligheder i gammel hovedbygning, renovering af eksisterende bygninger til forskellige aktiviteter samt klargøring af udenomsarealer til diverse events- og aktivitetsmuligheder.

Det kræver en del ressourcer, som forventes at komme fra forskellige fonde samt egenfinansiering fra egen formue og banklån.

Assersbølgård forventer at skabe to arbejdspladser efter to år«, skriver LAG Vejen-Billund i sin nyhedsmail.

(Foto: LLN Press©)