Hidtil har hallen i Lindknud været et mørkt sted at komme ind - det er nu ændret.
(læs mere under annoncen)
Det var tydeligt for alle ved dagens indvielse i hallen.
Den længe ønskede udvidelse er nu afsluttet og kunne åbnes officielt, da borgmester Egon Fræhr (V) klippede den røde snor.
Det skete, efter bl.a. formanden for byggeudvalget, Jan Erik Hansen, havde haft ordet og slog fast.
- Vi er rigtig stolte. Vi har fået et rigtigt flot byggeri, understregede han overfor de omkring 60 gæster i hallen.
Udvidelsen i form af første etape blev afsluttet i juni 2016 og kostede 1,2 millioner kroner. Nu er anden etape til 1,9 millioner kroner også på plads.
Arbejdet har skabt mulighed for at flytte motionscentret op i hallen, hvor der også er blevet flotte faciliteter til ungdomsklubben.
Jan Erik Hansen glædede sig over resultatet, der alene har været muligt takket være frivillig arbejdskraft, diverse sponsorer og Vejen Kommune, der har spyttet 1,5 millioner kroner i projektet.
- Der er mange vi kan takke. Herunder de frivillige, og vi er faktisk ikke helt færdige endnu. Der skal bl.a. lægges nogle fliser udenfor, noterede Jan Erik Hansen og håber, der også her er frivillige hjælpere.
Blandt talerne var også den lokale Vagn Storm, der fik gæsterne til at udbringe et leve for udvidelsen og den - nu - lyse hal.
(Fotos: LLN Press©)
migogvejen har fulgt byggeriet i Lindknud Hallen med flere artikler:
http://migogvejen.dk/nyheder/sport/2475-motion-i-nye-omgivelser
http://migogvejen.dk/brorup/1900-etage-byggeri