Følg migogvejen på Facebook  

Her i området har vi ikke et Legoland, der trækker masser af børnefamilier.

Til gengæld har vi andre mindre ting, der kan trække gæster.

 

(læs videre under annoncen)

 

- Vi har flere små perler rundt i kommunen. Det her er virkelig en af dem.

Sådan lyder det fra Martin Svane, direktør i UdviklingVejen.

Han besøgte i formiddag Lillelund Julemuseum i Sønderskov ved Brørup.

- Det er sådan en perle, vi kan være stolte af at have liggende her midt i kommunen. Det var virkelig inspirerende at besøge, lyder det fra Martin Svane.

Han sidder i øjeblikket og arbejder med planen for fremtidens turisme her i området, og her er Lillelund Julemuseum en af mulighederne.

Museet har i år 10 års fødselsdag, men planer er der stadig mange af.

Den ene bygning er kold og fugtig, men der er masser af ideer til at bruge kvadratmeterne til, så brødrene Bønne og Brian Lillelund lægger ikke skjul på, at drømmen er at kunne erstatte den med en flot museumsbygning.

Det kræver dog hjælp udefra - måske fra fonde.

Foreløbig gælder det årets jul og julestemning.

Du kan komme et skridt nærmere julestemningen torsdag 4. december, hvor julemuseet er klar med en aften med revyviser og juleunderholdning med duoen »Revysangens Genklang«.

(Fotos: migogvejen©)

lillelund julemuseum 25 06

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies