Det bliver lidt mere besværligt at være bilist i området syd for Brørup.
Når de fleste er færdige med sommerferien på mandag, etableres der vejarbejde på Ribevej.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det er Brørup Fjernvarme, der skal i gang i området, og Ribevej bliver spærret for gennemkørsel fra mandag 4. august.
- Afspærringen sker, da vi skal udrulle fjernvarmenettet til de dele af Ribevej, som ligger inden for byskiltet, skriver Brørup Fjernvarme på sin hjemmeside.
Der vil derfor blive lavet omkørsel over Nørbølling.
- Skal man mod øst, kan man dog med fordel køre over Langeskov i stedet. Og opdager man omkørslen allerede i Foldingbro og er på vej vestover mod Holsted og Esbjerg, kan man med fordel dreje af allerede i Foldingbro, lyder opfordringen.
Afspærringen forventes at være til 15. november 2025.
(Foto: migogvejen©)

Bilisterne må på omkørsel de kommende måneder, hvis de havde planlagt at køre ad Ribevej i Brørup. (Illustration: Brørup Fjernvarme)
