Følg migogvejen på Facebook  

Ganske vist er vandet hele tiden varmet op i svømmebadet i Brørup, men alligevel er det mest behageligt at komme op af vandet i solskin.

Og nu satses der endnu mere på solskin over Brørup Svømmebad - der er investeret i solceller.

 

(læs videre under annoncen)

Skousen - 2023

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Vi har investeret 171.000 kroner i solceller, og det er penge, vi håber at tjene ind i løbet af fire år, fortæller formanden, Jens Åge Larsen, til migogvejen.

Solcellerne ligger fladt på taget på pigeomklædningen, og formanden håber, at svømmebadet kan blive selvforsynende med strøm.

Der bruges fortsat gas, men her er der også en ambition om at få det ud.

- Solcellerne er betalt via opsparede penge, og målet er at samle sammen, så vi kan få gassen udfaset og erstattet med varmepumper, lyder det videre.

Når svømmebadet åbner i morgen lørdag, kommer gæsterne også til et nyrenoveret svømmebad.

- Vi har investeret omkring 50.000 kroner i renovering. Begge omklædningsrum er bl.a. blevet renoveret og har fået nogle farver med knald på, fortæller Jens Åge Larsen.

I morgen aften er der i øvrigt fri adgang, og der er gang i grillen, så folk kan komme med deres kød og få det grillet og nyde på stedet.

Og derefter vil der være rig lejlighed til at hoppe i svømmebadet de næste tre måneder.

(Foto: migogvejen©)

Jepsen Biler - uge 16-17 - 2024

(tryk på annoncen og se mere)