- Detaljer
- Leif Christensen
FODBOLD: I foråret har Røddings serie 3 hold haft svært ved at ramme netmaskerne.
Mandag aften lykkedes det at få scoret fire mål, men det blev alligevel kun til et enkelt point mod rækkens førerhold, Hviding IF/Kvik 70, da også gæsterne scorede fire gange i det målrige opgør i Rødding.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Gæsterne scorede først, men Kasper Johannesen og Lars Kynde bragte Rødding IF foran med 2-1 inden pausen.
Det blev 2-2, inden Marcus Kærsaa bragte Rødding foran med 3-2. Så scorede gæsterne to gange til en føring på 4-3, inden Kasper Johannessen udlignede på straffespark for Rødding IF til slutresultatet 4-4.
Det ene point betyder, at Rødding IF stadig ligger tredjesidst, så derskal flere points på kontoen i de sidste fire kampe, så holdet ikke skal ud i kval-kampe for at blive i serie 3. Torsdag aften gæster Vejen SF Rødding.
* * *
GOLF: Vejen Golfklub er kommet godt fra start på sæsonen.
Lørdag:
4. division: Vandt 10-2 hjemme mod Kaj Lykke
Kvalifikation: Vandt 9-3 ude mod Kellers Park
Søndag:
4. division: Vandt hjemme 8-4 mod Nordborg
Kvalifikation: Taber hjemme 3-9 mod Kolding
Veteranholdet spillede også hjemme lørdag og søndag. Lørdag blev det til en sejr over Sønderjylland, mens det søndag blev til et nederlag til Ribe Golfklub.
