Der bliver kamp om »grisen« i denne uge.
Ikke mindre end 60 baner er gjort klar til årets danmarksmesterskaber i petanque.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Mesterskaber, der ligesom i 2019 bliver afgjort i Føvling.
- Forbundet ved, vi har gode forhold her, lyder det fra Claus Kulmbach fra Føvling.
Han glæder sig til at byde velkommen til de mange spillere, hvor der hver dag er et par hundrede i aktion, og de kommer bogstaveligt talt fra hele landet.
- Der er spillere fra Nordjylland og Bornholm, og vi har selv 22 spillere med over de fire dage, forklarer Claus Kulmbach.
Dertil kommer en række frivillige. Her er der 40 navne på listerne, og de bemander bl.a. tre køkkenhold, der står for henholdsvis morgen-, middags- og aftenmad.
Torsdag dyster spillerne i single, mens der fredag spilles mix. Lørdag gælder det trible, mens der søndag sluttes af med double.
Mange af spillerne er med flere dage, og træningsbanen i Føvling benyttes til camping, mens skolegården er klar til parkering.
Og så det med »grisen«:
Petanque er et boldspil, hvor målet er at kaste kuglerne så tæt på den lille trækugle kaldet »grisen« som muligt.
(Genrefoto: LLN Press©)
- Detaljer
- Skrevet af Leif Christensen
Der bliver alligevel ikke spillet serie 4 fodbold i Øster Lindet i efteråret.
Holdet så ud til at være sikret en sæson mere i rækken, men manglende spilletilladelse bliver nu afgørende.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Det er træls, at papirarbejdet åbenbart betyder mere end spillet på banen, konstaterer formanden for Øster Lindet IF, Mogens Jensen, overfor migogvejen.
Med uafgjort 0-0 i forårets sidste kamp i Sdr. Hygum var eksistensen ellers sikret.
- To af spillerne var ikke registreret med fodboldpas hos os, og det fortæller vi til både Hygum og dommeren, da vi kommer derover.
- Vi havde talt med DBU Jylland og troede, det var en bagatel, men det var det altså ikke, konstaterer Mogens Jensen.
Han fortæller, at det reelt er spillere, der måtte spille, hvis de ellers var registreret.
- Det er en fejl i vores procedure, at vi ikke har fået dem tilmeldt, og vi har ikke forsøgt at snyde, fastslår Mogens Jensen, der ærgrer sig over, at klubben ikke bare lod de to spillere sidde ude.
Nu fældes klubben af reglementet, hvor DBU Jylland har dømt holdet som taber, og det betyder nedrykning og samtidig en bøde på 1000 kroner.
Det betyder, at Øster Lindet IF stiller op i serie 5 og er i pulje med Sdr. Hygum B, Gredstedbro B, Fole IF og Hviding IF/Kvik 70, når sæsonen starter med lokalopgør i Sdr. Hygum fredag 12. august.
(Arkivfoto: migogvejen©)
- Detaljer
- Skrevet af Leif Christensen
Med oprykninger i foråret får både Føvling/Stenderup UI og Vejen SF nye modstandere i efterårets fodboldkampe.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
I serie 1 får Rødding IF til gengæld fornøjelsen af flere af de samme hold.
Det gælder Broager UI, BV Oksbøl, Haderslev fK, Ribe BK og Varde IF, mens Midtals IF og og Spangsbjerg IF bliver nye bekendtskaber.
Ifølge planen lægger Rødding-holdet ud med en hjemmekamp mod netop Spangsbjerg IF, der vandt sin serie 2 pulje i foråret meget sikkert.
Efterårets serie 1 pulje Rødding IF.
Føvlingholdet i serie 2 lægger efter planen ud med en hjemmekamp mod Grindsted GIF.
Vejens nyoprykkede serie 3 hold lægger ud med udekamp mod Kolding IF.
(Arkivfoto: migogvejen©)
- Detaljer
- Skrevet af Leif Christensen
Der var til dagens match i Holsted Golfklub mødt 70 golfspillere op.
- Som noget nyt forsøgte vi med live-scoring, som der blev taget godt i mod, og det gik over al forventning, lyder det fra klubben.
Der blev spillet i tre rækker med præmie til de fem bedste i hver række.
Række A spillede slagspil og række B og C stableford.
Resultaterne for dagens match:
A-rækken (slagspil):
1. plads Morten Fagerberg med 67 slag
2. plads Ole Andersen med 68 slag
3. plads Ulrik Larsen med 68 slag
4. plads Kim Stenager Petersen med 70 slag
5. plads Erik Fåborg med 71 slag
B-rækken (stableford):
1. plads Betina Larsen med 42 point
2. plads Bent Truelsen med 39 point
3. plads Alis Grøndal Jensen med 38 point
4. plads Thomas Fyhn med 36 point
5. plads Ellen Andersen med 36 point
C-rækken (stableford):
1. plads Frede Nedergaard med 42 point
2. plads Thomas Høj Thomsen med 39 point
3. plads Jørn Mortensen med 37 point
4. plads Rudi Steen Hansen med 37 point
5. plads Lillian Juulsen med 36 point
Nærmest flag på hul 3:
A-rækken - Michael Kristensen med 5,61 meter
B-rækken - Bent Truelsen med 5,46 meter
C-rækken - Aksel Nielsen med 9,64 meter
Nærmest flag på hul 13:
A-rækken - Michael Kristensen med 6,08 meter
B-rækken - Kirsten Marie Knudsen med 2,42 meter
C-rækken - Stella Kristensen med 13,53 meter
Nærmest flag på hul 15:
A-rækken - Morten Aaskov med 1,60 meter
B-rækken - Eske Hansen med 4,03 meter
C-rækken - Stella Kristensen med 2,70 meter
- Detaljer
- Skrevet af Leif Christensen
Sommerferien er i gang, og det samme er en række sportsskoler.
I denne uge har Holsted fB traditionen tro afviklet en DBU-fodboldskole.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Vi har i år 80 piger og drenge med, og det er det højeste antal i mange år, lyder det fra Morten Aaskov.
Stigningen skyldes bl.a., at der i år er deltagere ned til seks år.
Blandt deltagerne er 18 piger.
- Vi har mange deltagere fra Holsted, men også fra bl.a. Føvling og Gørding, fortæller Morten Aaskov til migogvejen.
(Fotos: migogvejen©)
- Detaljer
- Skrevet af Leif Christensen
Næsten 400 her fra området deltager i disse dage i DGIs landsstævne i Svendborg.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Helt præcist er der ifølge DGIs tal 391, der deltager i forskellige aktiviteter:
Sådan fordeler de sig:
Vejen: 157
Rødding: 100
Brørup: 54
Glejbjerg: 27
Holsted: 22
Lintrup: 15
Føvling: 7
Bække: 4
Hovborg: 3
Gesten: 2
Blandt dem er to floorballhold fra Glejbjerg.
Det gælder Team east on og og FC breezer, og hvad sidstnævnte drikker i pauserne - breezers.
(Fotos: Camilla Grønlund Svendsen/DGI)
- Detaljer
- Skrevet af Leif Christensen
Der er fuld gang i årets byfest i Hovborg.
Torsdag aften var der bl.a. motionsløb med pæn deltagelse.
Festlighederne fortsætter de næste to dage, inden teltet tages ned søndag.
(Video og fotos: TL Reklamefoto)
(tryk på annoncen og se mere)
- Detaljer
- Skrevet af Leif Christensen
Der var klasseforskel på speedwaybanen i Holsted i aften.
Holsted Tigers havde besøg af Nordjyske Elite Speedway, og her blev der aldrig spænding om udfaldet.
Efter de første tre heats førte hjemmeholdet med 13-5, og slutfacit blev en sejr på 53-30.
Holsted stiller stadig op uden skadede Nicki Pedersen og Rene Bach, men afløserne gjorde det godt i aften.
Rohan Tungate blev således topscorer med 15 points i seks heat.
Sådan blev pointene fordelt:
Holsted Tigers:
Rasmus Jensen – B 12 point
Rohan Tungate – A 15 + 1 point
Lasse Bjerre – C 11 + 4 point
Adrian Gala – B 7 point
Marius Nielsen – D 8 point
Nordjysk Elite Speedway:
Mathias Thörnblom – B 9 point
Thomas Jørgensen – B 7 point
Tobias Thomsen – D 4 point
Sam Jensen – C – 9 point
Matic Ivacic – C – 1 point
(Arkivfoto: migogvejen©)
(tryk på annoncen og se mere)
- Detaljer
- Skrevet af Leif Christensen
Til efteråret bliver der lejlighed til at se divisionshåndbold i Vejen Idrætscenter.
Vejen HKs kvinder er som tidligere omtalt rykket op, og holdets modstandere i 3. division er nu på plads.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
DHF hart lavet puljeinddelingen, hvor Vejen kommer i pulje 4 og bl.a. får flere ture til Fyn.
Der er dog lagt op til en debut i Haderslev Idrætscenter mod Team Haderslev KFUM 25. september, men de endelige tidspunkter er endnu ikke på plads.
Herunder kan du se puljen:
(Arkivfoto: migogvejen©)
- Detaljer
- Skrevet af Leif Christensen
Der var forståelig jubel i Vejen-lejren efter finalen i U16 drenge liga 4.
På Hadsund Stadion lykkedes det for Vejenholdet at hente en sikker sikker på 3-0 i JM-finalen mod Skagen IK.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Vejen kommer i front efter kort tid på et mål direkte på frispark af Rasmus Madsen, og inden pausen gør Asger Madsen det til 2-0.
Anden halvleg er mærket af den høje temperatur, men Vejens drenge fortsætter det hårde arbejde og holder Skagen fra målet.
Et par minutter inden slutsignalet lukker Jannik Sandor kampen med sin scoring til 3-0 og sender pokalen til Vejen.
Derefter kunne drengene, træner Christian de Place og holdets tilskuere juble.
(Fotos: Privatfotos)
- Detaljer
- Skrevet af Leif Christensen