Føvling/Stenderup UI sikrede sig i weekenden landsmesterskabet i petanque.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annnoncen og se mere)
Klubben deltog med et hold til landsmesterskaberne i petanque for fire mands hold inden for DGI på Amager.
Her sikrede Knud Kjær, Michael Skov, Cornel Dica og Claus Kulmbach sig mesterskabet foran Holbæk og Tappernøje, der begge spiller i elitedivisionen.
Føvlingspillerne spiller i 1. division i Dansk Petanque Forbund.
- For to år siden vandt vi landsmesterskabet for seks mands hold, og nu har vi også vundet for fire mands hold, fortæller en tilfreds Anders Jørgensen fra petanque-afdelingen under Føvling Stenderup Ungdoms og Idrætsforening.
(Foto: PR-foto)
