Der bliver måske alligevel lejlighed til at opleve ligaspeedway i Holsted i år.
(læs videre under annoncen)
Ligaforeningen var i aftes samlet for at drøfte sæsonen 2020 i den danske liga, og der arbejdes fortsat på en mulig opstart af Metal Speedway League i en komprimeret udgave.
- Forhåbningen er, at turneringen kan starte ultimo august med minimum 1000 tilskuere, lyder det i en pressemeddelelse.
Ud af de oprindeligt syv deltagende hold ønsker de fem at deltage i den komprimerede turnering.
Esbjerg Vikings og Grindsted Liga ønsker ikke at være med grundet den store usikkerhed forbundet med coronasituationen. De er dog begge med igen i 2021.
(Arkivfoto: LLN Press©)
