Følg migogvejen på Facebook  

Det var ikke træfsikkerheden, der prægede opgøret, da Vejens bedste basketballspillere lørdag aften havde besøg af Vejle Basketball Klub. Mange muligheder blev misbrugt og var en af årsagerne til, at Vejens 3. divisionshold måtte gå fra banen med et enderlag på 74-79.
Efter at have været bagud med 31-36 efter de første to perioder bragte det unge Vejenhold sig foran med 50-43, men det varede ikke længe, inden det rutinerede Vejlehold i kraft af bl.a. flere trepointsscoringer igen var i front med 57-54, som var stillingen inden de sidste 10 minutter.
Her var Vejen foran med 70-69 og fulgte med til 74-74, inden Vejle scorede de sidste fem points til sejren på 79-74 og dermed revanche for nederlaget i Vejle for en halv snes dage siden.
Lørdag eftermiddag har Vejen igen fordel af hjemmebane. Her er det Svendborg, der gæster Vejen IC. Begge hold har fire foreløbig hentet fire points.