Hallejen er en af de helt store udgifter for de fleste idrætsforeninger.
Nu skal det drøftes, om hallerne skal kunne lejes gratis.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se, hvad der rører sig i kommunen)
Det er medlemmerne af Vejen Kommunes Folkeoplysningsudvalg, der skal diskutere halleje på sit kommende møde.
Baggrunden er et forslag, der er kommet fra Brørup Badmintonklub om gratis halleje for foreningslivet.
Foreningen lægger ifølge udvalgets dagsorden vægt på, at gratis halleje vil hjælpe foreningslivet og bidrage til flere ressourcer til børn og unge, bedre tilbud til børn og unge og flere arrangementer i hallerne.
For Brørup Badmintonklub vil det betyde en besparelse på godt 47.000 kr. årligt.
Ifølge klubben er flere kommuner ved at indføre gratis halleje. Det gælder kommuner som Horsens, Herning, Sønderborg og Billund.
Brørup Badmintonklub opfordrer til, at Vejen Kommune overvejer forslaget, da enhver forældres ønske er børn og unges trivsel og velvære.
(Genrefoto: LLN Press©)