Følg migogvejen på Facebook  

Der er præmier på højkant ved badmintonstævnet i Vejen Idrætscenter, men spørgsmålet er, om det er det vigtigste.

Snak og socialt samvær er lige så stor en del af det to dage lange stævne for de voksne spillere.

 

 

(læs mere under annoncen)

Martinsen - ny

(tryk på annoncen og læs mere om, hvad firmaet byder på)

 

 

Stævnet kører tirsdag og onsdag, og det fortæller meget godt om aldersklassen - de har tid til at spille i dagtimerne.

Det handler om et 60+ stævne, der også er for spillere i 70+ og 80+.

- I år er det første gang, vi har en række for 80+, og der er syv spillere med. Nogle af dem deltog også i fjor, men så spillede de med 70+, fortæller  Benny Andreasen (billedet).

Han står sammen med tre andre unge fynboer bag stævnet, der afvikles i Vejen Idrætscenter for tredje gang, og han er ikke i tvivl om, at det gentages næste år.

I år deltager 120 spillere mod 80 i år, og en del lokale deltager også i både spil og aftenens fest.

- Vejen er et rigtig godt sted at afvikle sådan et stævne. Lokalemæssigt er det måske ikke bedre end andre steder, men centret har en god indgangsvinkel til at lave arrangementer. Vi føler os velkomne, og her kan alt lade sig gøre, noterer Benny Andreasen, der samtidig glæder sig over de gode overnatningsmuligheder, da stævnet strækker sig over to dage.

Stævnet samler spillere fra både Jylland, Fyn og Sjælland.

Bag arrangementet står de fire fynboer, Vejen Badmintonklub og Vejen Idrætscenter.

(Fotos: LLN Press©)

 

benny andreasenbenny andreasenbenny andreasen