Følg migogvejen på Facebook  

I weekenden starter efterårssæsonen i fodbold.

Det gælder kampen om de første points.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Rødding IFs serie 3 hold åbner sæsonen søndag aften med en udekamp mod Visby IF.

- Det bliver en meget spændende sæson, hvor vi møder mange kendte hold, og så et par nye hold heriblandt søndagens modstander Visby, konstaterer holdleder Jesper Iversen.

- Vi har haft en god, kort opstart med fire træningspas, og så har vi deltaget i Hviding Cup, hvor vi tabte tre kampe knebent og spillede en uafgjort. Alle kampe mod serie 2 hold. En fin turnering, hvor det handlede om at få nogle meter i benene, og hvor vores nye træner, Søren Peter Hansen, havde muligheden for at se spillerne an, lyder det videre.

Der er dukket 3-4 nye spillere op, heriblandt to nye »gamle« målmænd, som vender retur til klubben, så der bliver kamp om denne plads.

- Derudover har vi fået Bjørn Markworth (rutineret forsvarsspiller) retur fra SGI. Vi har dog stadig et par skadede spillere, som dog snart forventes klar igen, og derfor ser vi meget optimistiske på sæsonen.

- Vi har en klar forventning om at spille med i den sjove ende af tabellen og ser frem aftenkampen på søndag i Visby, hvor vi tager tre points med retur til Rødding, lyder det optimistisk fra Jesper Iversen.

(Arkivfoto: migogvejen©)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies