Det lykkedes ikke for Vejens serie 3 hold at holde det uafgjorte resultatet i aftenens sæsonpremiere.
På kunstgræsset ved Vejen Idrætscenter tabte Vejen i aften med 2-3 til Hviding IF/Kvik 70.
Inde i overtiden, hvor to Vejen-spillere forinden havde set gult, scorede gæsterne sejrsmålet.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Kampen var kun syv minutter gammel, da Hviding IF/Kvik 70 tæt på mål fik scoret efter et hjørnespark.
Kasper Nottelmann udlignede for Vejen en halv snes minutter efter, men 10 minutter før pausen bragte gæsterne sig i front på et flot langskud.
I anden halvleg skulle der også kun gå syv minutter, inden der faldt en scoring. Gustav Rask Hald udlignede for Vejen SF, men det endte med, at hjemmeholdet forlod premieren uden point.
(Fotos: migogvejen©)


Det lykkedes ikke at holde gæsterne fra at score sejrsmålet.


Kasper Nottelmann spurter fra gæsternes forsvar og udligner til 1-1 for Vejen til glæde også for holdkammeraterne.
