Per Madsen er formentlig den sidste fodboldspiller her fra området, der kommer til at spille på landsholdet - som repræsentant for Vejen Sportsforening eller andre af de lokale klubber.
(læs mere under annoncen)
Der skal nok dukke flere talenter op, men vejen til landsholdet går i dag via landets store klubber som f.eks. Esbjerg fB, som har et samarbejde med en række omegnsklubber, bl.a. Vejen Sportsforening.
Per Madsen vil derfor gå over i historien, men det er en historie, der ikke vil blive glemt.
Den nu 74-årige Per Madsen er netop nu bogaktuel med bogen »Fra landsby til landshold«, der fortæller ikke alene om hans karriere, men også opvækst, hvor han trådte de første fodboldstøvler i Bække og i Bække Sportsforening.
Bogen præsenteres fredag 14. december i Vejen Idrætscenter, hvor Per Madsen i forvejen har fået en æresplads på væggen.
Nu kan hans historie ses i bogform.
(Arkivfoto: LLN Press©)
Sådan ser Per Madsens landskampstatistik ud ifølge DBUs landsholdsdatabase.