Foreningsledere fra 13 til 81 år fik fredag aften tid til både motion, eftertanke, forundren og hyggeligt samvær.
(læs mere under annoncen)
Det skete, da Brørup Gymnastikforening inviterede til »BGF-event« for klubbens mange ledere, trænere og bestyrelsesmedlemmer, og mange tog mod tilbuddet.
- 75 har meldt sig til, og de repræsenterer alle fem idrætter i foreningen, fortalte den tidligere formand, Jørn Holmgaard, da »migogvejen« kiggede forbi.
Brørup GF har fået penge fra den nu lukkede støtteforening, og de blev brugt til dette arrangement, men Jørn Holmgaard håber, at det også uden det tilskud er muligt at gentage successen næste år.
Aftenen blev lagt ud med motion med instruktører fra DGI. Nikolaj Refshauge fortalte om DGIs verdenshold, som han deltog på i 2017-2018. Tryllekunstner Kim Oeshsle gav både noget at tænke over og et godt grin.
Og aftenen bød naturligvis også på mad og drikke.
(Fotos: LLN Press)
Der var ledere fra 13 til 81 år, da Brørup GF fredag aften afviklede et event for trænere, ledere og bestyrelsesmedlemmer i Brørup Hallerne. (Foto: LLN Press©)
BGF-formanden, Michael Mikkelsen (t.h.) roste de mange frivillige for deres indsats. Omkring eventen var der en speciel tak til Jørn Holmgaard, Jørn Frilund Pedersen, Jan Garder og Steffen Pedersen. (Foto: LLN Press©)