Følg migogvejen på Facebook  

FODBOLD: Først i sidste runde afgøres det, om Føvling/Stenderups serie 3 hold skal spille kvalifikationskamp om at blive i rækken.

Holdet hentede i aften det ene point i et målløst opgør på eget græs mod rækkens nummer to, Løgum IF.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Dermed ligger Føvling-holdet med 18 points på tredjesidstepladsen, mens Visby IF lige over ligger med 20 points.

Kan Føvling/Stenderup UI vinde udekampen mod nedrykkerne fra Høm/Seem UIF samtidig med, at Visby IF taber i Skærbæk, der kan sikre sig oprykning med to sejre, er der også serie 3 fodbold i Føvling efter sonerferien. De to kampe spilles lørdag 21. juni.

 

* * *

 

FODBOLD: I forbindelse med byfesten skulle Sdr. Hygums serie 4 hold i aften have haft besøg af Føvling/Stenderup UI.

Den kamp blev dog ikke til noget, da gæsterne fra Føvling meldte afbud.

 

* * *

 

FODBOLD: Trods en føring på 3-1 mindre end 10 minutter før slutsignalet måtte Vejens serie 2 hold nøjes med uafgjort.

I aftenen hjemmekamp mod bundholdet fra Ribe BK måtte Vejen nøjes med uafgjort 3-3.

- Vi var inden kampen sikre på en ny sæson i serie 2, og det kom måske til udtryk sidst i kampen, desværre.

- Vi starter rigtig godt og sætter fint pres på. Vi styrer spillet fremme på banen, og efter tre minutter scorer Marcus Gabelgaard flot på et langskud. Desværre får Ribe udlignet til 1-1 efter bare ni minutter. Det blev starten på spil frem og tilbage uden at det store blev skabt. Vi finder dog lidt af vores gode spil frem mod pausen, og Oliver Seier scorer flot på hovedstød til 2-1.

- Vi snakker om at fortsætte og laver faktisk lidt om på opstillingen. Vi går ind til en anden halvleg med troen på mere, og vi starter fint op med tålmodighed og spil fremad og dermed mere direkte i spillet. Vi skal dog langt frem i kampen, hvor vi endelig får scoret til 3-1 ved Gustav Rask efter 82 min. Så skulle man tro, den kamp var afgjort, men nej. I 83. min scorer Ribe til 3-2 ud af ingenting, og for at gøre værre så udligner de til 3-3 i 89 min.

- De lagde mere pres på for en sejr. Det viste meget godt, hvem der havde noget at spille for, og hvem der var på vej mod sommerferien. Det er selvfølgelig, at man efterlader de sidste minutter sådan i sidste hjemmekamp på den måde. Nu skal vi ud i en sidste kamp på torsdag, og intet mindre end en lokalbrag mod Rødding. Tror begge hold glæder sig, siger Vejens træner, Jan Olesen efter 3-3 kampen.

 

nyhedsbrev luft