Rødding IFs serie 2 hold var lørdag i Gråsten og mødte rækkens nummer to.
Kampen endte med en 3-2 sejr til Gråsten B akkurat som i den første kamp, de to hold mødtes.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Gråsten sad totalt på første halvleg og førte fortjent 2-0. I 2 halvleg fik et heroisk kæmpende Røddinghold meldt sig ind i kampen med to mål af Marius Conradsen, men i det 81. minut gik det galt for Rødding, da Gråsten scorede sejrsmålet.
Røddings træner, Ken Højland, siger om kampen:
- Vi skulle rejse os efter vores jammerlige kamp imod Vejen. I første halvleg er vi på hælene imod et meget boldfast Gråsten hold. I 2 halvleg æder vi os ind i kampen og har ved stillingen 2-2 et friløber som vi skulle have scoret på, så der er ærgerligt at stå uden point. Dog skal drengene have kæmpe ros for at kæmpe en vis del ud af bukserne hele kampen. Det var en fornøjelse at se på som træner.
- Nu ser vi frem mod de næste kampe, som bliver noget, man mere eller mindre kan betegnes som »pokalkampe« for at komme væk fra bundstriden. Vi tror på det og kæmper videre.
(Arkivfoto: migogvejen©)
